MasterChef

MASTERCHEF

En oplevelse for livet der ændrede hele mit syn på madlavning

I 2013 var jeg med i MasterChef sammen med 42 andre deltagere. Jeg havde aldrig strikket et måltid sammen på egen hånd og havde kun hjulpet til i et køkken før. Jeg var sikker på at jeg ville forlade konkurrencen som en af de første. Pludselig stod jeg i finaleugen som en af de sidste fem. Det var helt uvirkeligt at nå så langt og især udfordringen på MASH med at servere for seks gæster, sammen med Julie Berthelsen, var fantastisk. Jeg skulle lave bearnaise, for første gang og Thomas Herman kom med udtalelsen: "Det er et mesterværk". Jeg fik så meget tro på mig selv i et køkken efter den oplevelse og ligeså mange nye fantastiske bekendtskaber, så jeg uden tøven kan sige at jeg i dag kan tale om mit liv før og efter MasterChef. En helt igennem vidunderlig oplevelse, hvor jeg bl.a. var i sudden death battle med Jes Dorph i at lave hjemmelavede vafler og is med flydende nitrogen, lavede pølser fra bunden (høhø) og overdækkede en chokomousse kage med hvid smeltet chokolade med en malersprøjtepistol. Jim Lyngvild vandt, hvilket var yderst fortjent da han også var den eneste deltager der kunne lave en spiselig fransk bryllups kage også kaldet en Croquembouche. I dag er madlavning en helt naturlig del af min hverdag og noget jeg især holder af at lave sammen med mine børn.

Martin Veltz giver Søren Fauli en sviner i aften i Masterchef

Se klippet fra aftenens afsnit af Masterchef her. Se Masterchef kl. 19 på TV3

Opslået af Masterchef på 19. marts 2013