Radio 100 spurgte mig i 2014 om jeg havde lyst til at være en del af stationes nye profil, der skulle være mere rocket og voksen. Det ville jeg rigtig gerne og sammen med et fantastisk hold bestående af Karsten Baun og Julie Bundgaard på morgenshowet, Lars Sandstrøm bag roret om formiddagen var det en sand fornøjelse at overtage styringen hver dag kl. 15-18 i Kør hjem med Veltz. Det var en kæmpe udfordring at skulle opfinde og producere indhold til sit eget radioprogram hver dag, hver uge, hver måned igen og igen. Men det gav en masse radio erfaring og jeg er meget stolt af at være idémanden bag features som Ønske Onsdag, Nøgen Fredag og Vind Veltz i en Van. Især sidstnævnte feature var sindssyg at producere, da jeg sammen med min makker om torsdagen Anders Aagaard kørte rundt i en Toyota Pro Ace og sendte live fra en varevogn - det fanme et højt ambitionsniveau og jeg er yderst stolt af vores produkt og feel på programmet. Lytterne kvitterede også med en høj loyalitet og tilbagevendende karma, der i dén grad gør en forskel. En forskel som kun meget få lyttere faktisk er klar over hvor meget betyder for arbejdsmoralen - så kære lytter, af hjertet tak!